Status fra Southampton

Status fra Southampton

Et blogindlæg i en tid fyldt med ferie og sommer. Solskin og forventninger til en god ferie. Her kommer en lille histori fra min hverdag.

Sejlads hver eneste dag. Traditionsrige kapsejladser på stribe. Det er hvad mit liv indeholder for tiden. Det er hvad Leopard 3 gør hen over sommeren. Jeg klager ihvertfald ikke. Solen skinner de fleste dage og vinden blæser stort set hver eneste dag.

Vi sejler med gæster 6 ud af 7 dage i ugen og vi sejler de forskellige kapsejladser der foregår fra Cowes, på Isle of Wight. 

Gæste sejladserne er sjove, for hver dag er det et nyt sæt spændte gæster vi får ombord. De bliver vist rundt på båden og vi får sejlet, The Solent, tyndt. Det er farvandet indenfor øen, Isle of Wight. Vores gummibåd bliver også brugt flittigt af gæsterne. Måske fordi den sejler 60 knob og har 300 heste monteret bagpå. Så selvom regnen styrter ned kommer gæsterne altid ind med et smil på læben. 

Indtil nu har vi sejlet det berømte Round the Island Race, en af verdens største kapsejladser, hvis ikke den største. 1500 både stiller til start. Så man skal tidligt op når man er i den første. Hvilket vi var. Det var ud af sengen kl. 4, afgang fra havnen kl. 5 for at starte kl. 7. Det var en rigtigt fed dag på vandet. 10-15 knob vind og solskin. Så alt i alt perfekte sejlforhold. Vi kom i mål som første kølbåd. Derfor repræsenterede jeg båden ved præmieoverrækkelsen den følgende dag. 

 Den næste kapsejlads er Cowes - St. Malo race. En distance sejlads på 270 sømil. 

Bådarbejde og ny cykel

Bådarbejde og ny cykel

Med en stor båd kræves der også meget bådarbejde. Vi har de sidste tre uger haft båden på land de sidste tre uger. Den blev løftet ud af vandet med en kæmpe stor kran. Kun med få centimeter i hver side blev båden lige så stille løftet op.Man får et godt billede af hvor stor båden egentlig er, når den er ude af vandet.!

Masten med sine 50 meter blev løftet ud af båden med en kæmpe kran. Jeg mener, KÆMPE kran. Samme kran bliver brugt til at løfte Ben Ainslies AC 45 katamaraner i og ud af vandet. Den britiske udfordring til americas cup har til huse i Southampton. Lige ved siden af havnen hvor vi ligger til dagligt. Vi har set selveste Ben Ainslie stige ombord.:-D

Hvad har vi så lavet de sidste uger. Jo vi har gjort kølen, rorerne klar til maling. Hvilket indebærer masser af slibe arbejde. Vi har testet alt hydraulik i båden og det virker. Jeg har fået spulet hydraulik olie i hovedet. Hvilket gav anledning til et godt grin.

 

Jeg har idag været på en længere mission. Jeg har været en tur i Cardiff for at hente min nye følgesvend. En ny cykel. Den bliver god at have med rundt til stævner, til caribien og hvorhen båden ellers sejler. Jeg glæder mig til at få nogle kilometer i benene igen.

Atlanten – Et af de 7 verdenshave

Atlanten – Et af de 7 verdenshave

Atlanterhavet er stort. Alt omkring det er stort. Afstanden på tværs. Bølgerne. Dybderne. Det er på alle måder en stor opgave at krydse Atlanten. Vi bugte 14 dage og havde alt slags vejr. Fra vindstille til 35 knob. Fra solskin og varmt vejr til torden, silende regn og kulde. 3698 sømil i alt fra Antigua til Southampton. 

Når jeg ser tilbage på turen her en lille uge efter vi ankom til Southampton, så er det med et smil på læben. Et smil på trods af, at vi havde 25-35 knob vind og 5-6 meter høje bølger i 5-6 dage. At jeg ikke havde pakket varmt tøj nok. At mine sejlerstøvler ikke kunne holde vandet ude i alle 14 dage. På trods af alt det, så var turen over Atlanten en succes. 

Min tophastighed er 27 knob med det mindste forsejl, vores stormfok og vores stormstorsejl oppe. Det er fedt at få så stor en båd til at surfe ned af de store bølger, som var det en lille jolle. Det er nok ikke sidste gang jeg tager turen over på Leopard. 

De næste par uger står programmet på generel vedligehold af båden. Vi skal tage båden ud af vandet. Kølen skal tages af og rorerne skal også ud. Bunden skal vandslibes og der er nogle forskellige systemer ombord der skal ændres. Udover det, har jeg en uge fri, hvilket betyder at jeg tager et smut til Danmark. Hvilket jeg glæder mig meget til. 

Man skal tage det sure med det søde

Man skal tage det sure med det søde

Nu er der efterhåndend gået tre uger siden sidste indlæg på bloggen. Det er svært at få opdateret på grund af manglende internetforbindelse og manglende tid. 

Der er sket meget de sidste tre uger. Jeg er blevet en hel del klogere på hvad det egentlig drejer sig om. Det at arbejde ombord på en båd. Det er hårdt, det er varmt og der er som regel meget lidt plads. 

Ja den er god nok, jeg sover på den nederste køje.

 Når vi sejler chartersejlads bor vi to gaster på meget lidt plads oppe forrest i båden, mens resten bor nede agter. Vi står meget tidligt op for at rengøre cockpittet og særger for det er klar til at gæsterne står op. Vi sejler Leopard når vi skal fra A til B og ordne meget af det praktiske. For ikke at snakke om alt det sjove, heriblandt snorkling, tubing efter gummibåden for at nævne et par stykker.

Samtidig er det fyldt med store oplevelser som for eksempel at have vilde delfiner til at svømme helt tæt på båden. Have store kaskelot hvaler komme op efter luft indenfor 10 meters afstand af båden. Være i første række til et airshow med fly fra anden verdenskrig med flyene helt nede ved vandoverfladen.

Jeg er bestemt ikke skræmt væk endnu, men der findes mere luksuriøse både at være ombord på end Leopard, men der er ikke mange der kan matche hendes fart. Når vi bare cruiser er snitfarten for det meste over 10 knob og gerne på den anden side af 15. 

Noget andet er at Katy, min kæreste, også er tæt på, ombord på en 46 meter lang to mastet ketch, Christopher. Så der er også tid til at se hende og tage på eventyr med hende. Så det søde opvejer i den grad det sure for tiden.;-)