torsdag den 17. november 2016

Forberedelserne i fuld gang



Forberedelserne i fuld gang



 Vi har nu været i Lanzarote i en måneds tid og båden er så småt ved at være klar til start. Klar til RORC Transatlantic Race. Det er en kapsejlads der vil tage os over Atlanten til Grenada i Karibien. Båden er nu strippet og klar til offshore kapsejlads.


Vi glæder os til at komme afsted. Vi glæder os til at komme ud hvor bølgerne er så store at en 100 fods kølbåd føles som en jolle og hvor man selv føler sig en smule lille.


Ikke alt tiden her på Lanzarote er blevet brugt på at klargøre båden. Der er også blevet tid til en smule ferie. Jeg har været hjemme i Danmark på ferie. Følt hvordan det kan være noget køligere end hvad jeg er vant til. 



Det er en sjov føles at komme hjem og mærke at det er koldt. At man har brug for en jakke. Det lyder måske som et luksus problem, men det er ganske rart. Man kommer hurtigt til at sætte pris på de små ting som man, når man ser og oplever dem hele tiden, glemmer. 


Ikke alt ferien blev brugt i Danmark. Jeg fik lov til at komme med en 42 m. To mastet ketch fra Palma til Lanzarote. En tur på 5 dage. Det var meget anderledes end hvad jeg er vant til. Rigtige senge. Rigtige toiletter. Rigtigt god mad. Farten var ikke den bedste – i gennemsnit omkring de 9-10 knob. Det er vist heller ikke helt tosset for en båd der vejer lige godt 300 tons.
 
























Nu er jeg tilbage i Lanzarote ombord på Leopard hvor endelige forberedelser er gået igang. D. 26. november går starten til hvad der bliver min første rigtige off shore kapsejlads. Jeg glæder mig som et lille barn. Tiden kan kun gå for langsomt.! 




mandag den 3. oktober 2016

Succes i St. Tropez



Så er der godt nyt igen. For blot to uger siden sejlede vi fra Porto Cervo som vindere af Rolex Maxi Yacht cup. Nu er vi lige kommet fra St. Tropez som vindere af vores klasse. 






Efter en uge med let springende vind har vi formået at sejle op mod nogle af de bedste og mest prestigefyldte sejlbåde der er flydende på nuværende tidspunkt. De klassiske J-både, som Lionheart og Valsheda. Den evigt hurtige Rambler 88 og andre store super yachts. 


  
Under stævnet var der også plads til lidt sjov og ballade. En dag med ingen vind blev der tid til at bruge kølen og faldene til at lave nogle meget akrobatiske udspring. Der er utroligt hvor meget sjov man kan få ud af selv de simpleste ting.
 

Det var et rigtigt godt stævne. Gode baner og rigtigt godt team work. Det er nok en af de første gange at båden har sejlet så godt som nu. Alt fungerede næsten optimalt. De små fejl der var blev hurtigt rettet. Så alt i alt et rigtigt godt stævne.


Nu ser vi fremad mod kapsejladsen over Atlanterhavet. Vi er i La Ciotat og her skal vi have klargjort båden til kapsejlads. Tømt alt indmad ud og pakket alt det overflødige sammen. Det kommer til at gå stærkt. For om en 5-6 dage skulle vi gerne være afsted igen. Afsted mod Lanzarote og i sidste ende mod Karibien. Jeg glæder mig. Den karibiske sæson er noget helt specielt. Så jeg glæder mig.


 Tak til Rocky og Finn for alle billederne.;-)









lørdag den 17. september 2016

Rolex Maxi yacht cup - Første sejr i hus


Rolex Maxi yacht cup. Første sejr i hus

Det er nu godt en uge siden vi sejlede den sidste sejlads ved Rolex Maxi Yacht Cup ud for Porto Cervo på Sardinien. Det var et utroligt godt stævne for os her ombord på Leopard 3, hvor vi slog Rambler 88 tre ud af de fire dage vi sejlde kapsejlads. Så vi er dermed vindere af stævnet både på vandet, men også på korigeret tid. 



Det er noget af det bedste sejlads jeg nogensinde har været med til. Baner lagt ud mellem øerne og de små stræder og klippeskær. Perfekt vejr med sol og vind. En rigtigt god stemning ombord på båden og på land. Så en helt igennem fantastisk oplevelse.

 

Så det var en rigtigt glad ejer og en glad besætning der kom fra vandet på den sidste kapsejlads dag. Stævnet i sig selv var en blandet affære. Ud af de første tre dage var der kun en dag med kapsejlads. Det skyldes for meget vind. De tre sidste dage tilgengæld var vinden let og det passede os godt. Hvilket kan ses på resultatlisten. Her sneg vi os nemlig foran Rambler og blev der. Stort set fra start til slut. 


Det skal her siges at Rambler er en 88 fod land top tunet kølbåd, udelukkende designet til at sejle kapsejlads og slå rekorder. Der er godt og vel 30 tons i vægtforskel.


Vi er nu i La Ciotat på den franske sydkyst og på fredag sejler vi til St. Tropez for igen at sejle kapsejlads. Denne gang Voile de St. Tropez. Her møder vi igen Rambler så vi får se hvordan det spænder an. Indtil da står den på nogle lette dage.

Det var alt fra mig for nu. 

Nyd billederne.

søndag den 21. august 2016

Farvel til Southampton



Farvel til Southampton



Der er sket rigtigt meget den seneste tid. For det første er vi kommet til Middelhavet hvor vi bliver stegt godt igennem. Vi har været undervejs de sidst 14 dage godt og vel. Først til Puerto Mau i Portugal Hvor vi holdt et lille pitstop og tog ejeren af båden med ombord hvorefter vi sejlede videre til Palma på Mallorca. Det er her jeg sidder i skrivende stund. 


Turen herned var præget af champagne sejlads. Vi havde ikke de store vanskeligheder med at tilbageligge de godt 1000 sømil til Puerto Mau på Algarve kysten. Efter pitstoppet i Portugal fik vi for alvor fart på. 25 knob vind bagfra giver næsten samme fart igennem vandet. Med fuld storsejl og en af vores mindre spilere på 700 kvadratmeter sad vi på 20-25 knob de første to dage. Alle var helt oppe at ringe efter de dage. At sejle om natten, under fuldmånens skær og sejle 17 knob i 13-14 knobs vind giver noget helt specielt. Man kan bare sidde og nyde øjeblikket. Det var helt fantastisk.!


De næste uger kommer til at stå i kapsejladsens tegn. Vi skal have gjort klar til Maxi Worlds på Sardinien. Det bliver en travl tid men forhåbentlig også en rigtigt sjov tid. Jeg glæder mig ihvertfald til det. 


Det blev farvel til Southampton i denne omgang. Det var en lang vinter med meget arbejde men det har også været sjovt at prøve at bo i et andet land. Et land som virker meget tæt på det danske, men som slet ikke er som det. Jeg er glad for at have prøvet den men jeg er også utrolig glad for at være på farten igen.


Til sidst vil jeg sige at billeder taler for sig selv.

Det var alt for mig i denne omgang

onsdag den 6. juli 2016

Round the island race – 10 minutter fra rekorden



Round the Island race – 10 minutter fra rekorden


Endelig kom dagen hvor vi for alvor fik testet grejet og sejlet kapsejlads igen efter en lang og mørk vinter uden megen aktivitet. Vi havde et rigtigt godt ræs selvom der var nogle småting der kunne være gjort bedre. Som der altid er. Der er altid plads til forbedring. Selve kapsejladsen er en distance sejlads rundt om øen, Isle of Wight, med start og mål ud for Cowes. 


Vejret på selve dagen var næsten perfekt til kapsejlads. 15-20 knob fra starten af. I løbet af dagen tiltog vinden til 20-25 knob så vi havde gode muligheder for at slå rekorden. Den var ihvertfald inden for rækkevidde. 



Vi fik en rigtigt god lænser hele vejen ned langs med sydsiden af øen og selvom vi ikke havde vores største spiler oppe men den næststørste så var farten alligevel over de 25 knob det meste af lænseren. Undervejs havde vi nogle problemer med vores spiler så jeg var ude på bovsprydet. Jeg kan fortælle jer at det føles som en rodeotyr når man sejler 25 knob ned ad bakke.



Nu vil jeg ikke sige så meget mere omkring kapsejladsen men istedet lade billeder tale.
 











Over and out

Martin