søndag den 29. maj 2016

Seatrials og fødselsdag



Seatrials og fødselsdag


For første gang I 6 måneder har vi været på vandet. Vi har været ude og teste vores nye udstyr. Båden er blevet testet. Vi har fået det nye storsejl op og set om den nye bom fungerer. Det gør den kan jeg hilse og sige. Det nye storsejl står som det skal, dog skal der små justeringer til før det bliver rigtigt godt. Jeg har været et par ture i masten undervejs for at sikre at sejlet har siddet i låsen der aflaster storsejlsfaldet. Der er en god udsigt fra 50 meters højde. Som man kan se så ligner båden ikke sig selv. Det nye sejlplan får båden til at se ny og moderne ud. Hvis i spørger mig – så tager den sig godt ud.






Jeg har siden sidste blog også haft fødselsdag. Nu er jeg et år ældre. Et år klogere og et år er gået hvor jeg har fået skrabet mig en masse erfaringer sammen. På alle parametre. Både personligt, men i den grad også på det professionelle plan. Jeg kan kun sige tak til alle de mennesker jeg har omkring mig. Uden jer var jeg aldrig kommet så langt.  



Nu er vi inde i fasen to der går ud på at klargøre båden til chartersejlads her hen over sommeren. Det er hvor gæster kommer ned og sejler med os en hel dag. Får mad enten ombord eller i land og undervejs får gæsterne kanapéer og champagne. Det er også vores program de næste par måneder før vi sætter kursen sydover og sejler mod Middelhavet og Sardinien.



Det bliver et farvel til Southampton og sydendland der har budt på nogle lange vinterdage, men også masser af gode oplevelser som forhåbentligt ikke er slut endnu. 



Martin

lørdag den 7. maj 2016

Vinteren er forbi - Nu kommer sommeren.!


 Efter fem måneders hårdt arbejde. Efterfulgt måneder i et telt i sydengland er vi endelig klar til at komme i vandet igen.



Vi er klar til at få masten på båden og komme ud og sejle. Få testet om alt vores arbejde har virket. Om det hele holder og om det virker. Vi skulle gerne ramme vandet tirsdag eller onsdag i næste uge og derefter igennem en masse tests af båden og alle dens systemer. Hydrauliske som elektriske. Hele båden har været skilt ad og nu er alt tilbage igen.


Vi skal også have tilpasset vores nye storsejl, den nye bom og meget andet. En spændende tid vi går imøde. Ikke mindst hvad angår sejlads. For det kommer der kun mere af.


Så imens vi venter på tirsdag i næste uge så bliver tiden brugt fornuftigt. Jeg har været fordækker på en af de nye fast 40 kølbåde der fortiden sejler kapsejlads hver weekend på The Solent ud for southampton. En rigtigt god oplevelse men også en oplevelse der sætter tingene lidt i perspektiv.



For hvornår har en 40 fods kølbåd virket lille og jolleagtig.? Det gør den når man normalt sejler på en båd der er toenhalv gange så lang. Tæt kapsejlads med masser af manøvrer og tætte mærkeryndinger. Lige noget for mig så det er nok ikke sidste gang jeg sejler med dem.

Et halvmarathon har jeg også fået tid til at løbe og hvilket et af slagsen. Southampton halv marathon. I bragende solskin, kølig luft temperatur og sammen med 4113 andre fik jeg løbet de 21 kilometer i en fantastisk tid. 1.30.35 så en ny rekord for mit vedkommende.



Hvilket jeg er rigtigt godt tilfreds med, ruten taget i betragtning. Med bakker og stigninger var det ikke nemt. Men når tilskuere langs ruten hepper og råber en frem så kan alt lade sig gøre.

Slut herfra - Der kommer mere nyt når vi har været på vandet og fået sejlene testet af.