søndag den 31. maj 2015

Bådarbejde og ny cykel



Bådarbejde og ny cykel


Med en stor båd kræves der også meget bådarbejde. Vi har de sidste tre uger haft båden på land de sidste tre uger. Den blev løftet ud af vandet med en kæmpe stor kran. Kun med få centimeter i hver side blev båden lige så stille løftet op.Man får et godt billede af hvor stor båden egentlig er, når den er ude af vandet.!

Masten med sine 50 meter blev løftet ud af båden med en kæmpe kran. Jeg mener, KÆMPE kran. Samme kran bliver brugt til at løfte Ben Ainslies AC 45 katamaraner i og ud af vandet. Den britiske udfordring til americas cup har til huse i Southampton. Lige ved siden af havnen hvor vi ligger til dagligt. Vi har set selveste Ben Ainslie stige ombord.:-D



Hvad har vi så lavet de sidste uger. Jo vi har gjort kølen, rorerne klar til maling. Hvilket indebærer masser af slibe arbejde. Vi har testet alt hydraulik i båden og det virker. Jeg har fået spulet hydraulik olie i hovedet. Hvilket gav anledning til et godt grin.


Jeg har idag været på en længere mission. Jeg har været en tur i Cardiff for at hente min nye følgesvend. En ny cykel. Den bliver god at have med rundt til stævner, til caribien og hvorhen båden ellers sejler. Jeg glæder mig til at få nogle kilometer i benene igen.


mandag den 4. maj 2015

Atlanten – Et af de 7 verdenshave



Atlanten – Et af de 7 verdenshave




Atlanterhavet er stort. Alt omkring det er stort. Afstanden på tværs. Bølgerne. Dybderne. Det er på alle måder en stor opgave at krydse Atlanten. Vi bugte 14 dage og havde alt slags vejr. Fra vindstille til 35 knob. Fra solskin og varmt vejr til torden, silende regn og kulde. 3698 sømil i alt fra Antigua til Southampton. 




Når jeg ser tilbage på turen her en lille uge efter vi ankom til Southampton, så er det med et smil på læben. Et smil på trods af, at vi havde 25-35 knob vind og 5-6 meter høje bølger i 5-6 dage. At jeg ikke havde pakket varmt tøj nok. At mine sejlerstøvler ikke kunne holde vandet ude i alle 14 dage. På trods af alt det, så var turen over Atlanten en succes. 





Min tophastighed er 27 knob med det mindste forsejl, vores stormfok og vores stormstorsejl oppe. Det er fedt at få så stor en båd til at surfe ned af de store bølger, som var det en lille jolle. Det er nok ikke sidste gang jeg tager turen over på Leopard. 





De næste par uger står programmet på generel vedligehold af båden. Vi skal tage båden ud af vandet. Kølen skal tages af og rorerne skal også ud. Bunden skal vandslibes og der er nogle forskellige systemer ombord der skal ændres. Udover det, har jeg en uge fri, hvilket betyder at jeg tager et smut til Danmark. Hvilket jeg glæder mig meget til.