Team Akzonobel – Et skridt i den rigtige retning

Team Akzonobel – Et skridt tættere på the ocean race

Siden jeg kom hjem fra Patagonien har der været forandringer på menuen. Forstået på den måde, at jeg har skiftet Galateia ud med en VO65´er. En af de både der sejles The ocean race i. Tidligere Volvo Ocean Race.

Det var sådan set en meget nem beslutning at tage. Nicolai Shested spurgte mig i foråret om det ikke var noget jeg gerne ville prøve kræfter med. Jeg slog til og har ikke set mig tilbage siden. Den største forskel mellem de både jeg har sejlet før og den her er, at alt er manuelt. Alle spil, alt trim foregår med grindere, eller kaffemøller om man vil. Hvorimod på de større både er alt, stort set, hydraulisk. 

 

Indtil videre har vi sejlet fra Lissabon i Portugal over Brest i Frankrig til Sydengland og Newcastle for at ende op i Kiel og Århus hvor båden ligger nu. Her sejler vi igen til Århus Sailing Week sidst i August. Der er allered flydt meget vand under kølen og der er meget mere i sigte. 

 Kom endeligt forbi i Århus og tag et kig på båden.

Patagonien, Iguazu og Buenos Aires

I dette blogindlæg vil jeg ikke skrive så meget, men i stedet lade billederne tale for dem selv.

Efter 24 timer på farten er jeg nu tilbage i Palma. De sidste 5 dage brugte jeg oppe i varmen ved Iguazu vandfaldene. Nogle af de største i verden.

Før min rejse hjem brugte jeg to dage i Buenos Aires. En metropol uden lige i Sydamerika. Det er en blanding mellem New York og Paris. Tilføjet et spark sydeuropæisk kaos. Det er en uimodståelig
blanding.

Som sagt tidligere så er Patagonien og Sydamerika i det hele taget arbejdet sig ind under huden på mig. Jeg siger derfor ikke farvel men istedet på gensyn!

Patagonien. Det er stærkt vanedannende!

Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger grænselandet mellem Argentina og Chile. 

De sidste 20 dage har jeg rejst rundt i Patagonien. Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg er faldet for stedet. Det har arbejdet sig ind under huden på mig.

Frosten og sneen er forlængst drysset af jakken, men oplevelserne og de fantastiske landskaber sidder på nethinden. Det vil de altid gøre. 

Dette er uden tvivl et grænseland. Både mellem Argentina og Chile, men også mellem menneske og naturen. Her hvor civilisation og gletchere møder hinanden. Her føler man sig hurtigt lille. For naturen er stor og vild. Vinden kan nemt blæse dig omkuld. 

Jeg kunne blive ved med at berette men vil slutte her. For nu siger jeg på gensyn til Patagonien og rejser til iguazu vandfaldene i den anden ende af Argentina. I et andet grænseland mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. 

Torres del Paine - en oplevelse for livet.!

Torres del Paine national park

Jeg er lige kommet tilbage efter en utrolig tur til national parken Torres del Paine. Jeg var i parken i 9 dage og overnattede i telt i 7. Jeg havde alt slags vejr. Fra frost og snestorm til silende regn og tåge. Til solskin og godt 25 grader. 

Jeg har været heldig og oplevet nogle fantastiske solopgange, som den eneste i miles omkreds hver morgen. Det her været fantastisk. Jeg kan slet og ret ikke komme mig over hvor stort og godt det har været.

Hele turen rundt om bjergmassivet er på 120 kilometer. Med en rygsæk på 20 kilo i et meget bakket terræn har det også været en udfordring. Men hvilken én.

Den største oplevelse var at vandre over John Gardner passet. Her fik jeg set naturen fra den rigtige patagoniske natur. Sne fra oven, vind af orkan styrke og kuldegrader. Det gjorde oplevelsen helt fantastisk.! 

Jeg sidder tilbage med et smil på læben som ikke forsvinder lige foreløbigt og mine tanker er allerede på den næste tur, selvom den tur her, kun er halvt færdigt. 

Forberedelse til Torres del Paine

Nu har jeg været afsted i en lille uge og jeg må sige en ting. Argentina og Chile har rigtigt meget natur at byde på. Det er helt vildt. 

Jeg gentager nok mig selv, men vidderne er store, himlen er høj og der er næsten ingen mennesker. Mennesket har ikke besejret naturen.

Jeg er i Puerto Natales og i overmorgen tager jeg bussen op til Torres del Paine national parken. Det er forhåbentligt her højdepunktet på hele turen skal finde sted. Det er 112 km rundt om nogle af de mest genkendelige bjerge. 8 dage har jeg til at nå rundt.

Mens jeg er afsted bærer jeg på alle mine forsyninger. Mad, telt, sovegrej og koge grej. Min rygsæk vejer i omegnen af 20 kilo. Jeg håber på at være selvforsynende. 

Det ser ud til at det bliver vådt, koldt og blæsende de første dage, derefter lidt sne og så klarer det forhåbentligt

 op efter nogle dage. Rigtigt Patagonien vejr.;-)

Nyt eventyr venter - Patagonien

Der har længe været stille omkring mig. Ikke fordi der ikke er sket noget, men nok mest af alt fordi skrivelysten ikke har været til stede.

 

Efter de to sidste stævner i efteråret har vi fået båden på land og den gennemgår store modifikationer. Blandt andet ny aerodynamisk rigning fra Carbolink, opdatering af de hydrauliske systemer og strukturelle modifikationer af forskibet. Så der er travlt.

 

Jeg er dog i den heldige situation at jeg har januar og februar fri til at tage forskellige kurser og rejse lidt. Hvis vi starter med det kedelige først - kurserne. Jeg har taget et hydraulik kursus og opdateret forskellige eksisterende kurser. Jeg er ikke færdig med dem endnu. I løbet af i år skulle jeg gerne have flere hydraulik kurser og have min Y1 bevis i hus.

Nu til det spændende. Hele februar er jeg i Sydamerika. Jeg tager til Patagonien for at vandre og se Argentina, Chile og Brasilien. Der vil komme meget mere om turen her på bloggen. Naturligvis vil der også være billeder og korte indblik på min facebook og instagram.

Forberedelserne er gjort, telt, sovepose, liggeunderlag og vandrestøvler er fundet frem og gjort klar. Imorgen pakker jeg. Torsdag d. 31. tager jeg afsted. kl. 16.Jeg glæder mig som et lille barn. Rejselysten har aldrig været større som den er nu. Jeg er både spændt og har kriller i maven.