Efter godt 6 uger på Bermuda er det nu blevet tid til at
komme videre, på flere måder.
Efter at have overværet det meste af America´s
Cup sejladserne helt oppe fra første række fik både Dom og jeg selv mulighed for
at flyve til Lissabon for at sejle med et nystartet Volvo Team. En rigtigt god
oplevelse der kun har givet mig mere blod på tanden og det er nu en retning jeg
bestemt går efter. Vi var på vandet i 2½ dag. To dage hvor vi fik de bedst
tænkelige vejrforhold. 10 sekundmeter og 25 – 30 knob. Da vi fredag, dagen før
vores fly tilbage til Bermuda, sad og tænkte tilbage på sejladsen var det med
et smil på læben.
Omkring her i blogindlægget plejer der at være mange billeder.
Da jeg har haft travlt med at flyve til og fra og komme afsted på tværs af
Atlanten vil jeg istedet prøve at tegne et billede af hvordan det er at sejle,
eller surfe skulle jeg nok sige, ned af 4-5 meter høje bølger med en fart der
overstiger 28 knob.
-
”Det er mørkt, vinden suser i ørerne. Månen står
skarpt og oplyser vandet foran bovsprydet. Man føler det før man ser det.
Bølgen der overtager en langsomt. Dernæst kommer stilheden. Stilheden af at
båden accelerer. Accelerer kraftigt. Dernæst kommer skumsprøjtene fra stævnen
der pløjer en dyb fuge i bølgedalen og kaster det 10 meter op i luften. Op til
det første salingshorn. Så kommer vandmasserne der prøver at kaste dig tilbage.
Kaste dig af båden. Så længe man holder fast oplever man den vildeste følelse.
Følelsen af at være lille. En 50 tons tung båd der bliver skubbet korrigeret
af en stor uigennemtrængelig kraft. Så ved man at man sejler stærkt. Der sejler
man 30 knob”
s
Vi har kun 200 sømil førend at vi er tilbage, næsten hvor vi
startede. Palma. Herfra starter mit næste eventyr. Først med lidt tid derhjemme
og dernæst – forhåbentligt nye udfordringer der gerne skulle tage mig det meste
af jorden rundt. Vi får se. ;-)
