søndag den 21. august 2016

Farvel til Southampton



Farvel til Southampton



Der er sket rigtigt meget den seneste tid. For det første er vi kommet til Middelhavet hvor vi bliver stegt godt igennem. Vi har været undervejs de sidst 14 dage godt og vel. Først til Puerto Mau i Portugal Hvor vi holdt et lille pitstop og tog ejeren af båden med ombord hvorefter vi sejlede videre til Palma på Mallorca. Det er her jeg sidder i skrivende stund. 


Turen herned var præget af champagne sejlads. Vi havde ikke de store vanskeligheder med at tilbageligge de godt 1000 sømil til Puerto Mau på Algarve kysten. Efter pitstoppet i Portugal fik vi for alvor fart på. 25 knob vind bagfra giver næsten samme fart igennem vandet. Med fuld storsejl og en af vores mindre spilere på 700 kvadratmeter sad vi på 20-25 knob de første to dage. Alle var helt oppe at ringe efter de dage. At sejle om natten, under fuldmånens skær og sejle 17 knob i 13-14 knobs vind giver noget helt specielt. Man kan bare sidde og nyde øjeblikket. Det var helt fantastisk.!


De næste uger kommer til at stå i kapsejladsens tegn. Vi skal have gjort klar til Maxi Worlds på Sardinien. Det bliver en travl tid men forhåbentlig også en rigtigt sjov tid. Jeg glæder mig ihvertfald til det. 


Det blev farvel til Southampton i denne omgang. Det var en lang vinter med meget arbejde men det har også været sjovt at prøve at bo i et andet land. Et land som virker meget tæt på det danske, men som slet ikke er som det. Jeg er glad for at have prøvet den men jeg er også utrolig glad for at være på farten igen.


Til sidst vil jeg sige at billeder taler for sig selv.

Det var alt for mig i denne omgang