lørdag den 7. maj 2016

Vinteren er forbi - Nu kommer sommeren.!


 Efter fem måneders hårdt arbejde. Efterfulgt måneder i et telt i sydengland er vi endelig klar til at komme i vandet igen.



Vi er klar til at få masten på båden og komme ud og sejle. Få testet om alt vores arbejde har virket. Om det hele holder og om det virker. Vi skulle gerne ramme vandet tirsdag eller onsdag i næste uge og derefter igennem en masse tests af båden og alle dens systemer. Hydrauliske som elektriske. Hele båden har været skilt ad og nu er alt tilbage igen.


Vi skal også have tilpasset vores nye storsejl, den nye bom og meget andet. En spændende tid vi går imøde. Ikke mindst hvad angår sejlads. For det kommer der kun mere af.


Så imens vi venter på tirsdag i næste uge så bliver tiden brugt fornuftigt. Jeg har været fordækker på en af de nye fast 40 kølbåde der fortiden sejler kapsejlads hver weekend på The Solent ud for southampton. En rigtigt god oplevelse men også en oplevelse der sætter tingene lidt i perspektiv.



For hvornår har en 40 fods kølbåd virket lille og jolleagtig.? Det gør den når man normalt sejler på en båd der er toenhalv gange så lang. Tæt kapsejlads med masser af manøvrer og tætte mærkeryndinger. Lige noget for mig så det er nok ikke sidste gang jeg sejler med dem.

Et halvmarathon har jeg også fået tid til at løbe og hvilket et af slagsen. Southampton halv marathon. I bragende solskin, kølig luft temperatur og sammen med 4113 andre fik jeg løbet de 21 kilometer i en fantastisk tid. 1.30.35 så en ny rekord for mit vedkommende.



Hvilket jeg er rigtigt godt tilfreds med, ruten taget i betragtning. Med bakker og stigninger var det ikke nemt. Men når tilskuere langs ruten hepper og råber en frem så kan alt lade sig gøre.

Slut herfra - Der kommer mere nyt når vi har været på vandet og fået sejlene testet af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar