Antigua – Tak for nu
Det her bliver det sidste blogindlæg fra Antigua i denne
omgang. Vi har nu været her i Antigua de sidste mange måneder. Det er blevet
til mange gode minder herfra.
I sidste uge blev der sejlet kapsejlads her i Antigua.
Antigua Race week. En kapsejlads jeg har mange gode minder fra. Dengang Mathias
og jeg selv sejlede ombord på Essex Girl for 3 år siden.
Denne gang sejlede jeg
ombord på noget af en balje. En 82 fods kølbåd. En sjov udfordring som jeg
sagde ja til kort forinden. Det blev til 5 dages sejlads med masser af vind og
masser saltvand lige i smasken.
| Oyster 82 - Starry Night |
5 måneder det lyder af lang tid når man bare sådan siger det
lige ud. Dog virker det meget anderledes. Det virker som om sæsonen er fløjet
forbi os. Vi har oplevet rigtigt meget. Når jeg siger vi, så mener jeg ikke kun
min besætning og jeg. Nej så mener jeg også mine forældre der kom på besøg,
Katy og hendes besætning og alle de nye venner vi har fået hen over vinteren.
Jeg har nydt hvert et minut, men ser nu også frem til at komme videre. Få fart
og bølgeskvulp under kølen igen. Man skal se fremad – så det gør vi nu. Frem
mod Bermuda og America´s Cup som er lige om hjørnet. Det kommer i til at høre
mere om.
Men indtil da tak for nu og vi skrives ved.
Martin


Ingen kommentarer:
Send en kommentar